Albert Mertz
albert mertz
Albert Mertz rykkede ved grænserne for, hvad kunsten kunne være. Kunst skulle ikke repræsentere noget i verden udenfor, men være sin egen verden og tilstede i et “nu”. Det var idéen om “billedet som et smæld”, som han skrev. Kunsten skulle “ud af guldrammen og ned af piedestalen.”
Albert Mertz er ikke kendt i den brede offentlighed. Han var snarere en kunstnernes kunstner, som flere generationer af danske kunstnere er blevet inspireret af. Hans undersøgelser af kunstens grænser både inden for film, billedkunst og konceptkunst gør ham til en af det tyvende århundredes vigtigste danske kunstnere – og måske den mest originale.
OM KUNSTNEREN
Albert Mertz (1920-1990) var en uhyre alsidig billedkunstner, der arbejdede med både figurativt maleri, konceptkunst, kunstteori og eksperimentalfilm. Hans kunst var en uafbrudt undersøgelse af, hvad kunsten kunne være, og hans anarkistiske og humoristiske tilgang til kunst og kunstinstitutionen har givet Mertz en helt særlig plads i dansk kunsthistorie i det 20. århundrede. Det gælder bl.a. Mertz’ mangeårige optagethed af farvekombinationen rød + blå.
”Hvorfor maler manden altid rødt og blåt?” Sådan kunne jeg tænke mig, at mange her på udstillingen vil spørge. Jeg er ikke meget for at forklare mine arbejder. Jeg ønsker, at beskueren skal danne sig sine egne tanker om, hvad de ser, at der opstår en dialog mellem billede og beskuer.”
Albert Mertz
Mertz begyndte på Kunstakademiet i København i 1936, da han var 16 år gammel, og hans møde med dadaismen senere i 1930'erne havde stor indflydelse på hans kunstneriske arbejde med forskellige medier.
I 1947 blev Mertz medlem af Linien II og genoptog sit arbejde med maleri, der var præget af enkle former og få, kraftige farver, ikke mindst førnævnte rød og blå. Fra 1952 til 1990 udstillede han som medlem af Den Frie Udstilling og var tilknyttet Galerie Köpcke i slutningen af 1950'erne.
Fra 1962 til 1976 boede Mertz i Frankrig, hvor han begyndte at arbejde med sine karakteristiske rød-blå malerier. Fra 1980 samarbejdede han med Lawrence Weiner om installationer både i Danmark og internationalt.
“Kunsten har sin berettigelse i kraft af, at den er der, ikke på grund af resultater, men i kraft af sig selv, i kraft af, at den vender ryggen til æstetikken og hovedet mod livet … Ja, kunsten skal ud af guldrammen og ned af piedestalen, ryggen mod æstetikken og hovedet vendt mod livet”. (Albert Mertz, 1962).
Mertz var også en aktiv skribent og kunstkritiker og fungerede som professor ved Kunstakademiet i København fra 1979 til 1990. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1964 og Thorvaldsens Medalje i 1988. Hans værker findes på alle større danske kunstmuseer, herunder ARoS, Holstebro Kunstmuseum, Louisiana, Sorø Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum.
“I dag bliver meget af den eksperimenterende energi lagt i udforskningen af maleriets rumlighed, ikke som produkt af illusionisme, men som noget fysisk og håndgribeligt. Kunstnere undersøger maleriets relationer til genstande, rum, sted og det hverdagslige, og på den måde udvider de ‘maleriet’ fysisk såvel som konceptuelt. I mange tilfælde kan man knap tale om, at kunstneren maler billeder; han eller hun er snarere i færd med at male eller skabe rum.”
Albert Mertz
Albert MERTZ: SKITSER OG GOUACHER 7. JUNI - 31. AUGUST 2024
