palle nielsen

Palle Nielsen

PALLE NIELSEN:

FUGA

31/10 – 28/11 2026

Skitsehandlen

Torvet 3 Faaborg

Som galleri med fokus på kunst på papir er det en særlig glæde at kunne præsentere en kunstner, der står som en markant skikkelse i dansk kunst – og en nøglefigur inden for tegnekunsten.

Udstillingen viser en større serie af kunstnerens originaltegninger, som ikke har været vist før. Udstillingen er også en markering af et nyt samarbejde mellem kunstnerens familie og Skitsehandlen, som fremover vil vise og varetage Palle Nielsens originale værker på papir.

Palle Nielsen i sit arbejdsværelse, 1958 (beskåret). Privatfoto.

palle nielsen

Palle Nielsen (1920–2000) regnes som en af de vigtigste danske tegnere og grafikere i det 20. århundrede. Med pen, blæk og linoleumssnit skabte han dramatiske og poetiske sort-hvide billedserier – skildringer af storbyens mennesker, landskaber og eksistensvilkår. Han udstillede internationalt på biennaler i Venedig, São Paulo og Tokyo og var professor ved Kunstakademiet i København fra 1967 til 1973.

Lørdag d. 31. oktober åbner ny udstilling med ikke-før udstillede originaltegninger.